torsdag den 8. marts 2012

Opdatering fra Dar Es Salaam


Byen
Så er det vidst på tide med et blogindlæg – og en undskyldning! Det sidste lange stykke tid har vi virkelig haft travlt med forskellige ting, og derfor er dette naturligvis også gået ud over vores blog.
Nu forsøger vi så at rode bod på denne misære ved at lave et blogindlæg der omhandler den seneste måneds Tanzania praktik (og spas). Efter vi er flyttet herind til byen er hverdagen generelt blevet noget nemmere, nu har vi også mulighed for selv at handle ind, og samtidig bor vi væsentligt billigere herinde, end før hvor vi boede i  Bahari Beach.  

Trafikken i byen
Et sted hvor man virkelig kan spare en masse penge hernede, er ved at anvende de såkaldte Dala Dala’er, hvori man kan rejse en virkelig lang distance (10-15km af og til) for blot 1 kr. Til sammenligning ville den samme distance i en taxa koste omkring 35-40 kr. En sjov detalje er at man efterhånden føler sig så meget hjemme hernede at man knap bemærker trafikken som man gjorde i starten. Tuk tuk kørerne holder nærmest i kø for at snyde os hvide mennesker med priserne,  men man lærer hurtigt at forhandle sig frem til en nogenlunde slutpris, da vi efterhånden kender ”standardtaksten” til de forskellige steder.

Byen om natten
Efter vi er kommet til byen har vi også haft langt bedre mulighed for at udforske nattelivet – som i øvrigt er ret fedt. Her bliver der spillet lækker musik og danset som man kender det fra Danmark, prisniveauet er dog også meget ”dansk”, men varmer man godt op inden kan en bytur dog stadig udføres meget billigt. Festerne varer hele natten, og der er fuld smæk på hele vejen.

Praktikken (i byen)
Vi er nu langt om længe kommet rigtig godt i gang med vores praktikforløb hos URU Diamonds, hvor vi indtil videre har produceret deres grafiske materiale til deres nye kollektion, næste skridt er en opdatering af deres nuværende hjemmeside. Det er rigtig spændende at arbejde med URU og deres produkter, og vi er i hvertfald enige om at de har et fantastisk slutprodukt. Udover dette er vi ved at starte vores egen virksomhed hernede i  samarbejde med en lokal partner, vi forventer os utrolig meget af dette samarbejde, og vi kan ikke udelukke at der i fremtiden kommer en afstikker eller to tilbage til Tanzania.

Fremtiden (uden for byen)
Det næste stykke tid kommer til at gå med at færdiggøre arbejdet hos URU, og så ellers få virksomheden helt på plads inden vi drager hjem. Derudover har vi også planlagt en lille afstikker til Zanzibar i slutningen af marts måned, bare for lige at kunne sige at man trods alt ikke brugte HELE praktikperioden kun på arbejde.             

Ingen kommentarer:

Send en kommentar