onsdag den 8. februar 2012

Praktikken begynder for alvor.


Weekenden blev for de flestes vedkommende brugt ude på en lille ø der hedder Mbudya, hvor der er den flotteste strand, og derfor glimrende muligheder for at snorkle. Det var en fantastisk følelse at ligge i vandoverfladen og kigge på livet under en, man glemte i hvertfald hurtigt verden overfor vandet. Priserne ude på øen var ret pebrede, men det gjorde ikke så meget, for vi havde en fantastisk dag derude.
Udover ovenstående har vi haft travlt. Vi har været ved at undersøge markedet for multimedie hernede og det er ganske interessant. Vi går så småt og brygger nogle forretningsplaner sammen, men indtil videre bliver det ved det abstrakte.

Foruden spekulation, mødtes vi fredag med direktøren for Kibotrade, Iver. Kibotrade er det sted vi skal i praktik, foruden UDBS (University of Dar Es Salaam Business School). Kibotrade er et dansk tekstil firma som producerer forskellige slags tøj, dog primært T-shirts.
Da vi var til møde med Iver, fandt vi dog ud af at vi ikke ville komme til at arbejde med Kibotrade som sådan, men derimod med søstervirksomheden URU. URU er en virksomhed der producerer armbånd, lavet af flettet fiskesnørre i forskellige farver samt sølv med ædelsten. Det er et meget spændende projekt, med masser af potentiale. Hvis der er nogen der er interesseret i at vide mere om URU, så kan man checke den hjemmeside som vi skal lave om på --->
http://urudiamonds.com/

Mandag mødtes vi med rektor på UDBS og fik endelig at vide hvad vores arbejdsopgave på universitetet primært skal bestå af. Vi skal rette og færdiggøre deres nye hjemmeside, som på nuværende tidspunkt åbenbart er gået i stå. Dette projekt er ikke helt så tiltalende som URU, da vi har langt mere faste rammer for dette projekt, da det primært består i at analysere nuværende site, præsentere de ændringer vi finder nødvendige samt implementere dem når vi kommer så langt. På den anden side er det god træning i at reevaluere eksisterende sites.

Tirsdag var en meget lang dag. Vi mødtes ude på universitet, sammen med nogle lærere fra vores skole (som er hernede for at finde boliger til næste Tanzania hold). I dag var nemlig dagen hvor vi skulle ud og besøge en Tanzaniansk grisefarm! Vi kom først af sted fra universitetet klokken 1, da lærerne havde nogle møder de skulle til. Køreturen til grisefarmem, som lå et stykke udenfor Dar Es Salaam, tog ca. halvanden time. Det var første gang vi var helt uden for Dar Es Salaam, og det var spændende at se hvordan den mere ”almindelige” Tanzanianer lever.
Bussen stoppede midt i en lille by, hvorfra vi skulle gå 2 km. Ind til farmen. Det var en meget lille farm efter danske standarder. De havde 500 grise i alt, hvoraf 50 af dem var søer. Grise kan ikke klare at gå rundt i solen hernede, da de ikke kan komme af med alt varmen. Derfor var alle grisene inde i bygninger, ligesom i Danmark, bortset fra at bygningerne var meget åbne. Vi fik den helt store rundvisning og da vi var færdige var klokken blevet 5. Vi kørte så tilbage til Dar Es Salaam, hvor lærerne havde budt os på aftensmad.  Før vi havde spist og var kommet igennem trafikken og hele vejen hjem var klokken blevet 11 og vi var alle helt kvæstede. GODNAT!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar