Første indtryk

Vi landede i Dar es Salaams lufthavn klokken lidt i 3 om natten. Første indtryk vi fik da vi steg ud af flyet var at det var varmt - meget varmt. Vi blev hentet af en bus, da vi kom ud af flyet og da vi skulle til at checke ind med vores pas og boardingpass, blev vi mødt af to lange dokumenter der skulle udfyldes, for at vi kunne få vores obligatoriske  indrejsevisum. Derefter skulle vi aflevere dokumenterne sammen med vores pas og 50 dollars. Ved siden af den mand vi afleverede vores papirer til, var der et stort rødt skilt, hvor der stod en advarsel mod korrupt personale og et telefonnummer man kunne ringe til hvis man blev udsat for det – vi var nu kommet til Afrika. Efter vores dokumenter var blevet godkendt, kom alle vi mænd skiftevis hen til skranken og fik taget fingeraftryk og et billede, for vi ved jo alle at kvinder aldrig er skyldige i forbrydelser! Efter den møjsommelige indcheckningsprocedure, som varede omkring en time, gik resten af rejsen fra lufthavnen til vores hus smertefrit.

Senere fredag stod vi op ved ellevetiden og fik lidt morgenmad, som bestod af to slags franskbrød, to slags marmelade, nutella og et spejlæg. Derefter gik vi sammen med vores vagter, der hører til huset, ned til stranden. Vi havde alle forventet et hurtigt lille smut ned til stranden, så ingen var klar på den ca. 2 timer lange tur som vi endte med at gå. Dette resulterede i adskillige solskoldninger!

Da vi, helt ristede, kom hjem fra stranden havde vores chauffør (Abdul) planlagt at vi skulle et smut ind til byen og købe taletidskort og diverse. Det tog resten af eftermiddagen, og trafikken var ganske ekstrem,  hvilket vi dog senere vil erfare er meget normalt i Dar es Salaam. Det tog omkring halvanden time hver vej, i en bus til 8 personer hvor vi sad 12, og det var 32 grader i skyggen  - lad os bare kalde det hyggeligt!

Lørdag formiddag ville vi igen af sted til byen. Der var dog nogen som var ødelagte oven på de sidste dages begivenheder, så Casper og en af de andre blev hjemme i huset. I Dar es Salaam skulle vi have fat i nogle bukser der var knap så varme som cowboybukser. Abdul kendte et sted og vi fik købt nogle bukser. I denne anledning fik vi også en smag på tanzanianske tilbud, da de kørte med: ”Køb to bukser – Få to gratis”, hvilket er det mærkværdigste tilbud jeg har set længe!

Da bukserne var ordnet tog vi et smut ind på markedet midt i byen. Det viste sig dog rimelig hurtigt at det var meget uoverskueligt og ikke særlig belejligt at gå 9 mennesker oven i hinanden på et marked med så meget kaos, så vi gik tilbage til bilen. Abdul kørte os så hen til et kæmpe shopping center, som indeholdt diverse butikker der tilbød mange varer der mindede om, eller var de samme som i Danmark. Vi opdagede også at centeret var beregnet for de velhavende tanzanianere og dermed mindede priserne også meget om de danske.

Dagen efter var Asbjørn den der var ramt af den lange tur indtil byen, og valgte derfor at blive hjemme i huset. Jeg (Casper) tog sammen med en gruppe af de andre ind til byen for at prøve at finde et alternativ til den første strand vi badede ved. Hernede har man en række transportmuligheder til rådighed, og vi besluttede ret hurtigt at vi skulle prøve at køre i en Tuk Tuk, som i virkeligheden bare er en ombygget 3-hjulet knallert. Transporten er billig, og modsat den bus vi normalt kører med, lufter det dejligt meget i en Tuk Tuk. Chaufførerne kendte et hotel hvor man mod et lille beløb kunne få lov til at betale sig adgang til strand/poolområde. Efter vi havde stiftet bekendtskab med det knap 30 grader varme havvand, satte vi os op i hotellets strandbar. Heroppe sad der primært rige vesterlændinge samt afrikanere, og der blev spillet absurd høj musik, men stemningen var fin, omend priserne lå lige lovligt tæt på de danske.

Alt i alt nogle spændende første dage hernede, næste blogindlæg kommer til at omhandle vores gang på universitetet, og de indtryk vi hver især har  fået af dette.